Ventetid

Ferie, lektier og et stresset sind er aldrig godt. Jeg undskylder for manglende indlæg.

Kolber, deadlines og tårer i badet

School isn't good, there aren't enough people that I know, and that I want to walk to. Fitness isn't good, there are too many people I know and could talk to. In my spare time, I read magazines, look at art and write in my diary. It surely isn't enough to keep me satisfied. I don't want people, but loneliness is a dreadful imagine, haunting my mind every day.

Friends are hard to come by, when you shut yourself down. Love is left behind, in the world I wish I was in. I miss those day. Sunshine, happiness, laughter, melodies flowing in my mind and through my bloodstream. Now all is white. The emptiest colour, the loneliest life. The light at the end of the tunnel.

Last night, my parents heard me crying in the shower. My explanation was that I was singing, talking to myself which had perhaps been mumbling. My father believed me, as he always does. My mother is a tougher crowd to convince. She send me a loving smile, and kissed my forehead when I said goodnight and went to my room. God bless her soul.

But God is dead. 

Gæringsprocesser og andre ting der fylder i min hjerne må komme ud på en måde eller anden

Provokerende, som så meget andet

Kunstneren Lana Newstrom har nu åbnet for sin udstilling af hendes nyeste kunstværker; ikke-eksisterende kunst. Konceptet er, som ordet også siger, kunst der ikke er til stede. Væggene i galleriet er tomme, men de tændte spotlys lyser ihærdigt ned på væggene, som hang der et mesterværk.
Og det kan jo diskuteres om der gør. Er kunst ikke snarere vores oplevelse af billeder, malerier, skulpturer osv. end det egenligt er det objektive i sig selv. Jeg tror kunst rammer noget inden i os, som kun få andre ting kan. At det både vækker en bunke af gamle følelser til live, men også sender en bølge af nye følelser gennem kroppen.
Jeg oplever ofte følelsen af genfødsel, når jeg træder ud fra et museum eller galleri. Og det ville ikke undre mig om nogle, hvis ikke mange, har haft den følelse efter de har forladt Newstroms gallery.
Det ville ikke komme som en uventet nyhed, hvis hendes nyskabte værkers tema ikke breder sig som en steppebrand til andre kunstnere. Eller folk som mig.
Det er ofte brugt før i andre sammenhæng, hvor kunstnere bruger den manglende genstand, som en provokerende detalje. Det sker tit at man ikke tænker over alle detaljer i et maleri, men så snart der mangler noget, noteres det hurtigt. Smart thinking.

Jeg må dog erkende at jeg ville blive grueligt skuffet, hvis jeg betalte for at se en lovende kunstsamling, og derefter trådte ind til sådan en overraskelse. Det er den økonomiske side af mig der kommer frem i dette. På den anden side; Havde jeg uanede mængder af penge og tid, ville jeg elske et sådan kunst-kick - som jeg kalder det når kunsten trækker tæppet væk under én - at få lov at oplevede noget så provokerende, så tæt på.


Til alle de nysgerrige sjæle, bringer jeg billeder, så i kan nye samme frustation som jeg.

Jeg beklager ringe kvalitet. Billederne er taget fra nettet, information er fundet i denne artikel.