Om under 9 timer får jeg uddelt min problemformulering, og så snart den bliver overrakt til mig, er der ingen vej tilbage. De 2 uger begynder før jeg er klar, og ligegyldigt hvad end jeg foretager mig, vil tiden gå sin gang og d. 22 December vil banke på min dør. Eller snarere brase igennem.
Jeg har ligget med en ansigtsmaske på i en halv time, mens jeg lyttede til musik og krimi-podcasts, men intet kunne få mig til at slappe af. Jeg sover ikke meget om natten for tiden, og selvom jeg ikke direkte har mareridt om SRP-en, så ved jeg, at det er årsagen til alt dette postyr.
Jeg har ikke skrevet herinde i to år, og da jeg læste mine gamle indlæg igennem for blot 10 minutter siden, da jeg genfandt bloggen, gik det op for mig, at det er en hel anden person der tager over fra nu af. En person der på facaden minder meget om Emilie, 17 år, og som til tyder formulerer sig på samme måde og bruger samme vendinger, men som i sidste ende står i stor kontrast til alt hvad der nogensinde er delt herinde.
Jeg har længe haft lyst til at genfinde bloggen, men har ikke anet hvad jeg skulle skrive om eller stille op med mig selv. Nu må vi se hvad der kommer til at ske.
