Hvem er du?

Om under 9 timer får jeg uddelt min problemformulering, og så snart den bliver overrakt til mig, er der ingen vej tilbage. De 2 uger begynder før jeg er klar, og ligegyldigt hvad end jeg foretager mig, vil tiden gå sin gang og d. 22 December vil banke på min dør. Eller snarere brase igennem.

Jeg har ligget med en ansigtsmaske på i en halv time, mens jeg lyttede til musik og krimi-podcasts, men intet kunne få mig til at slappe af. Jeg sover ikke meget om natten for tiden, og selvom jeg ikke direkte har mareridt om SRP-en, så ved jeg, at det er årsagen til alt dette postyr.

Jeg har ikke skrevet herinde i to år, og da jeg læste mine gamle indlæg igennem for blot 10 minutter siden, da jeg genfandt bloggen, gik det op for mig, at det er en hel anden person der tager over fra nu af. En person der på facaden minder meget om Emilie, 17 år, og som til tyder formulerer sig på samme måde og bruger samme vendinger, men som i sidste ende står i stor kontrast til alt hvad der nogensinde er delt herinde.
Jeg har længe haft lyst til at genfinde bloggen, men har ikke anet hvad jeg skulle skrive om eller stille op med mig selv. Nu må vi se hvad der kommer til at ske.

d

Jeg har ikke haft overskud til at poste i flere måneder nu. Jeg har ingen idé om hvor min energi er forsvundet hen. Det er tanker som "lad mig tage en lur i stedet for at lave de afleveringer, jeg har for til i morgen", der fylder mit sind. Men der er en grænse, for hvor mange lure man kan tage, før ens værelse drukner i et uhåndterligt rod.

Den ellers lange weekenden er snart ovre, og jeg har brugt det meste af den på at være syg. Mit hovede snurrer, min mave kramper og mine øjne tynges for hver time der går.
Bon Iver spiller på repeat, og opgave er fortsat på 0 ord. Med kalenderen fremme prøver jeg, at planlægge den kommen uge - uden held. For mange ting at lave, for få timer på døgnet.
Jeg har ikke taget billeder i flere måneder. Aldrig havde jeg troet, at en så energisk person som mig, skulle ende med at leve det liv, jeg lever lige nu.

En dag får jeg en åbenbaring. En dag foretager jeg mig noget. En dag vil et rum fyldes med min passion, vil min personlighed skinne igennem. En dag vil jeg kunne udrette noget som gør en forskel. En dag langt fra i dag..

Til dem der endnu ikke forstår min sørgelige, syge situation, lade denne simple sætning male billedet for dig: Jeg drikker Cola Zero indenfor, mens solen skinner. Har ingengang rigtig Cola til at trøste mig med, mens jeg ser alle mine venners snapchats med solen som præmis.

Saint Mark’s and Avenue Something by Zachary Johnson

Amber Valletta at Chloé, Spring/Summer 2000

Smid nu de gamle sokker ud

25 years Fall of the Wall - Berlin 2014

I Berlin blev der tændt 8000 balloner d. 9 november, for at markede de 25 år der er gået siden murens fald. Ballonerne var placeret over den strækning hvor muren engang stod. Dette stykke kunst bliver kaldt Lightgrenze.

Jeg syntes det er en smuk måde at mindes en forfærdelig fortid på. 

Nyd de flotte billeder der er blevet taget af ballonerne, og forestil jer en mur på deres plads. Gyseligt.

Der er lavet en video som reklame for denne udstilling. Læg mærke til ballonernes stille bevægelser, der giver et gys af realitet, af alvoren bag dette ellers nydelige kunstværk. 

Information fra dette link, hvor videoen også kan ses: 

http://www.berlin.de/mauerfall2014/en/25-years-fall-of-the-wall/

Irving Penn for American Vogue, July 1999