d

Jeg har ikke haft overskud til at poste i flere måneder nu. Jeg har ingen idé om hvor min energi er forsvundet hen. Det er tanker som "lad mig tage en lur i stedet for at lave de afleveringer, jeg har for til i morgen", der fylder mit sind. Men der er en grænse, for hvor mange lure man kan tage, før ens værelse drukner i et uhåndterligt rod.

Den ellers lange weekenden er snart ovre, og jeg har brugt det meste af den på at være syg. Mit hovede snurrer, min mave kramper og mine øjne tynges for hver time der går.
Bon Iver spiller på repeat, og opgave er fortsat på 0 ord. Med kalenderen fremme prøver jeg, at planlægge den kommen uge - uden held. For mange ting at lave, for få timer på døgnet.
Jeg har ikke taget billeder i flere måneder. Aldrig havde jeg troet, at en så energisk person som mig, skulle ende med at leve det liv, jeg lever lige nu.

En dag får jeg en åbenbaring. En dag foretager jeg mig noget. En dag vil et rum fyldes med min passion, vil min personlighed skinne igennem. En dag vil jeg kunne udrette noget som gør en forskel. En dag langt fra i dag..

Til dem der endnu ikke forstår min sørgelige, syge situation, lade denne simple sætning male billedet for dig: Jeg drikker Cola Zero indenfor, mens solen skinner. Har ingengang rigtig Cola til at trøste mig med, mens jeg ser alle mine venners snapchats med solen som præmis.