For tiden har jeg svært ved at falde til ro. Nej. Undskyld, det er løgn. Jeg har altid svært ved at falde til ro. Aldrig i mit liv har jeg oplevet at min hjerterytme er konstant i mere end 5 minutter, at jeg kan tage toget uden at gå i gennem mindst 2 mindre panik anfald undervejs, at sige noget foran en stor gruppe mennesker, uden at samtidigt få ført alt blodet fra kroppen videre op til mine kinder, hvor det bliver resten af dagen.
Jeg længes efter at kunne trække vejret helt ned i maven.
Klokken er lidt over tolv, jeg tænker for meget og deler for lidt.
Jeg kan ikke sove
Ingen kommentarer:
Send en kommentar